Rugmels pandekager

20130627-094817.jpg

Disse små buttede pandekager, smager rigtig dejligt. De kan bruges både til morgenmad eller som dessert. Man kan kombinere dem med forskellige tilbehør såsom flormelis, smør, syltetøj, friske bær, chokolade osv. Godt smager de i hvert fald.

Ingredienser til 5-6 stk

  • 2 1/2 dl rugmel
  • 1 tsk kanel
  • 3 spsk rørsukker eller alm sukker
  • 1 spsk bagepulver
  • 2 spsk majsstivelse
  • 1/4 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 spsk solsikkeolie
  • 1 1/2 – 2 dl mælk
  • 1/4 tsk vaniliepulver eller 1/2 tsk vaniliesukker
  • Fremgangsmåde

  • Bland mel, kanel, sukker, bagepulver, majsstivelse og salt sammen i en skål
  • Pisk æg og mælk let sammen i en lille skål/kop
  • Tilsæt olie og vaniliepulver
  • Kom æggeblandingen op i melblandingen og pisk det godt sammen
  • Hvis dejen er meget tyk så tilsæt lidt mere mælk. Dejen skal dog være forholdvis tyk
  • Steg på en varm pande med lidt smør.
  • Når dejen bobler på panden er det tegn på at pandekagen skal vendes
  • Reklamer

    Chili Con Carne

    20130621-122558.jpg

    En god gang Chili Con Carne, går man ikke helt galt i byen med. For at den bliver rigtig god, kræver det at du lader den simre i mange timer. Her snakkker vi 3+. Jo længere, jo mere smag og desto bedre bliver den. Der skal bruges en del ingredienser til denne opskrift, men det er super nemt at lave. Når man først har købt alle krydderierne, så kan man jo lave denne ret mange gange. Plus de selvfølgelig også kan bruges til mange andre retter. Jeg plejer at servere min Chili Con Carne med ris og en klat creme fraiche på toppen.

    Ingredienser 4-6 pers

  • 2 tsk usødet kakao
  • 1 tsk honning eller sukker
  • 2 tsk oregano
  • 1 1/2 spsk paprika
  • 1 1/2 spsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 spsk chili pasta/sauce
  • 2 spsk vand
  • 1-2 chili
  • 4 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 600 g hakket oksekød
  • 1 pk bacon i skiver
  • 1 ds hakket tomat
  • 1 ds tomatpure
  • 1 ds mørk øl, efter eget valg
  • 1 oksebouillionterning
  • 2 peberfrugter
  • 50 g mørk chokolade, 70% eller over
  • 1 ds kidney bønner
  • Salt og peber
  • Fremgangsmåde

  • Bland de første 8 ingredienser i en skål og rør det godt sammen
  • Hak løg, hvidløg og chili
  • Steg det ved medium/høj varme i en stor gryde i lidt olie
  • Skær bacon i små stykker og svits det med
  • Tilsæt kødet og svits i ca. 5 min
  • Tilsæt hakket tomat, tomatpure, øl,bouillion og krydderi blandingen
  • Rør det godt sammen
  • Skru ned for blusset til lav/medium varme
  • Lad det simre i ca. 2 1/2 time og rør i det en gang i mellem
  • Hak peberfrugterne og chokoladen
  • Tilsæt det i gryden, sammen med bønnerne og rør sammen
  • Lad det simre i yderligere 30 min
  • Smag til med salt og peber
  • Er retten ikke stærk nok, så kom lidt mere chili pasta i. Er retten for stærk, så lad den s imre lidt længere